Cirkus for hele familien
Så er der igen forestilling med børn/unge fra Cirkus Flik-Flak. En forestilling for hele familien tirsdag d. 4. juni kl. 18.30 i cirkuslokalerne Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ.
Programmet er sammensat af de unge artister og byder på en spændende forestilling, hvor inspirationen er hentet fra cirkusverdenen.
Her møder du en yderst veloplagt trup, der giver den fuld gas med alskens artisteri, underfundig og grinagtig klovneri, svimlende luftakrobatik, spektakulær udfording af tyngdeloven og svært begribelig illusion.
Giv dig selv, din familie, et barn eller kæreste denne vitaminindsprøjtning af livsglæde, gåpåmod og turbo humør!
Cirkuslokalerne er bare den perfekte rammer til en varm, nærværende og god oplevelse for hele familien.
“Mine damer og herrer! Cirkus Flik-Flak har nu fornøjelsen at byde Dem velkommen til en overraskende og underholdende forestilling for børn i alle aldre.”
Efter forestillingen vil der som tidligere år også være mulighed for selv at prøve de forskellige cirkusdiscipliner.
Entré: Børn 30 kr voksne 60 kr