Hvilken grupper kan du vælge imelllem i Cirkusugen ?

I Cirkusugen er alle deltagere tilknyttet en artistgruppe i hele cirkusugen. Alle deltagere skal på tilmeldingen vælge 4 forskellige artistgrupper, man kan altså ikke vælge den samme gruppe 4 gange !

Som i kan se er der pt. 24 forskellige grupper. Da vi stadig mangler voksne instruktører til at hjælpe i cirkusugen, er det ikke sikkert at alle grupper bliver oprettet. Desuden kunne vi godt bruge ekstra unge fra 16 år til at hjælpe som juniorinstruktør.

1. Orkestergruppen:

Hvad er et cirkus uden orkester? Musikken er med til at binde forestillingen sammen. Vi har til vores cirkusorkester brug for børn/unge som spiller blæseinstrumenter. Har du lyst til at spille sammen med andre, og har nodekendskab, er der mulighed for at spille musik som glæder publikum og som artisterne skal bruge i de forskellige numre.

2. Devilstick (Djævlestokke): 

Dette gamle kinesiske jongleringsredskab holdes i luften med 2 håndstave. 

Se video med Devilstick show.   

3. Russerstav:

Russerstaven svinges rundt i susende fart, kastes op i luften og gribes igen. Svinges rund om ben/hals/arm. En fantastisk enkelt rekvisit som gør sig godt i manegen.

4. Kunstcyklister: 

Her arbejder artisterne med monocykler (høje og lave) samt almindelige lavgearede cykler, hvorpå der udføres forskellige discipliner. For at deltage i denne gruppe kræves det at man kan cykle på et-hjulede cykel inden cirkusugen starter.

5. Akobater (under 10 år):

Har du en masse krudt du gerne vil brænde af på akrobatik med gang i sammen med andre friske børn, så vælg de små akrobater

6. Akrobater (over 10 år):

Kolbøtter, hovedspring, kraftspring, stå på hænder, gå på hænder, lave pyramider samt andre gymnastiske kunststykker i form af balance.

7. Linedans

Yndigt og let ser det ud når linedanserne gå ud på deres line. Både drenge og piger kan være med i denne gruppe. 

8. Danseshow 

Er du glad for rytmer, musik, dans og bevægelse? Så er det gruppen du skal vælge. Vi vil lave fantastisk showdansenummer. 

9. Jonglør illusionisterne:

Har du lyst til at optræde med jonglering hvad enten det er med en, to, tre eller seks bolde, tørklæder, kegler eller måske sabler?Måske kunne du tænke dig at trylle din bedste ven væk eller selv prøve at forsvinde ud af den blå luft, når vi laver vores magiske illusionsnumre. Kom og vær med. 

10. Swingpoi

Swingpoi er en form for jonglering, hvor man bruger bolde for enden af en snor som man svinger rundt om kroppen i forskellige mønstre. Ordet poi bliver brugt til at beskrive et sæt poi og poi-svingning bliver almindeligvis brugt til at beskrive en poi dans.Vi skal i løbet af ugen lavet et fantastisk flot nummer med fart og tempo. Vi vil arbejde med swingpoi, swing flag, vimpler mv. Video af swingpoi.

11. Gorilla nummer:

I denne gruppen vil vi lave et sjovt Junglenummer. Vi udklæder os i safaridragter ridende på gorillaer og I fælleskab vil vi sammen lave et rigtig flot nummer. (Egnet for 6-7 årige)

12. Diabolo

I ugen skal vi lave fantastisk nummer med Diabolo. En diabolo består af stor "garntrisse" som kører på rundt på snor mellem 2 sstyrepinde. Man kan med Diabolo lave mange forskellige tricks. 

13. Klovne: 

Vi arbejder med de forskellige klovnetyper og laver forskellige klovneentréer og sammensætter numrene.

14. Kugleartister: 

I denne gruppe skal vi lave et fantastisk balancenummer hvor vi skal gå  på kugler og tønder. Samt hoppe på moonhoppers.

15. Hullahop: 

Der skal gang i hele kroppen når vi sætter Hullahopringe i gang. Vi sætter hullahopringen igang på armene, knæene og halsen.

Desuden arbejdere vi med at få flere hullahopringe igang samtidig. 

16. Stylter: 

At gå på stylter er en meget gammel leg som gennem de sidste 400-500 år er blevet brugt af teaterfolk og gøglere. Stylter spændt på benene og vupti kan vi præsentere høje mænd og damer.

17. Boomwhackers

"Kunne du tænke dig at prøve at spille musik - helt uden at bruge instrumenter? Boomwhackers er rør, som siger lyde når man slår på dem, og på den måde kan man spille musik. Kom og vær med til at lave et sjovt nummer, hvor vi overrasker publikum med fede toner og lækker lyd!" 

18. Rulleskøjter

Der bliver fart i manegen når rulleskøjtegruppen er igang. I vores nummer skal lave forskellige formationer og vilde hop. 

19. Cigaræske/hatteartister/Rola Bola: 

Ved hjælp af cigaræsker vil vi lave et flot balancenummer. Desuden vil vi forsøge at lave masser af numre med artistbowlerhatte og balance med Rola Bola bræt. Se video med Rola Bola show.

20. Trapez (luftakrobatik): (bemærk max 8 deltagere)

Igen i år får vi ophængt trapez i manegen. At arbejde i trapez  kræver armkræfter og kræver at man kan bære  sig selv. I trapezen vil vi lave luftakrobatik.

21. Stof (aerial silk/tissue:(bemærk max 8 deltagere)

Igen i år får vi aerial silk/ tissue (stof) hængt op i manegen. At arbejde i stof kræver armkræfter og kræver desuden at man kan bære  sig selv. I stof /tissue vil vi lave luftakrobatik.

(Se video af aerial silk/tissue)

22. Cirkusdirektør:

Cirkusdirektørens opgave er at præsenterer alle forestillingerne i weekenden.

23. Cirkustjener:

Hjælpe med praktiske opgaver før/under forestillingerne (kun unge over 14 år)

24. Teknik

Hjælpe med opsætning af lyd og lys og afvikling af forestillingerne (kun unge over 15 år)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommercirkus film
Tuborgfonden film
Timelapse cirkustelt
Julemarked