Drømmer du om at blive cirkusartist?

Cirkus Flik-Flak er stedet hvor børn og unge mødes for at træne i cirkuskunster. Vi træner alle de klassiske cirkusdicipliner som fx et-hjulet cykel, jonglering, klovnerier, akrobatik, linedans, trylleri, diablo, djævlestok, balancetricks og meget, meget mere. Når vi først er i gang er det kun fantasien der sætter grænser.

Der vil altid være instruktører og børn på din egen alder til at hjælpe dig i gang og komme med gode råd og idéer til tricks og cirkusnumre. Vores cirkuslokaler er fyldt med glade børn og unge, så du vil hurtigt få en masse nye venner. Igennem cirkusartisteri udvikles både  motorik, kreativitet, evnen til at samarbejde og derudover stort mod og selvtillid igennem succesoplevelser. Alt dette imens vi bare har det helt vildt sjovt!

Vi træner en gang om ugen hele året, og tager ud i løbet af året med forskellige cirkusforestillinger vi i fællesskab sætter sammen. Hver sommer, og til tider også i efterårsferien, tager vi på cirkusturné rundt i Danmark såvel som til udlandet for dem, der har lyst.

Cirkus Flik Flak har plads til både nybegynderen og den øvede, du skal blot være fyldt syv år. Så har du en artist gemt i dig, og har du lyst til at gøre noget ved drømmen? Så kom og besøg os! 
Vi bor Herluf Trolles Vej 138, 5220 Odense SØ.
Vi har dog begrænset plads på holdene, det er derfor en god idé at kontakte os på mail inden du kommer.

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træningstider:

Tirsdag kl. 17.30 – 19.00 for 7-10 årige

Tirsdag kl. 19.00 – 21.00 for unge

Onsdag kl. 16.30 – 18.00 for 7-10 årige

Onsdag kl.18.30 – 20.30 for 11-15 årige

Medlemskontingent for 2018 er kr. 600,-

 DSC5145 

Søgning

Sommercirkus film
Tuborgfonden film
Timelapse cirkustelt
fredag, september 29, 2017 Tommy Senest nyt 9104
Halloween CIRKUS Søndag d. 29. oktober kl. 14.00 Cirkus Flik-Flak laver forestillinger for hele...
mandag, januar 29, 2018 Tommy Senest nyt 9017
Cirkus gøgl & sjov i vinterferien uge 7 Cirkus Flik-Flak laver forestilling for hele familien...
mandag, marts 12, 2018 Tommy Senest nyt 43485
Drømmer du om at blive cirkusartist? Cirkus Flik-Flak har 4 cirkushold hvor børn og unge mødes for...
onsdag, marts 14, 2018 Tommy Senest nyt 38074
Tilmelding til Cirkusuge 2018 Bor du i Odense og går du rundt og drømmer om at blive artist ? Så...